Berlins politi får strengere beføjelser: videoovervågning i fokus!
Den 6. november 2025 vil Berlin diskutere en ændring af politiloven for at øge sikkerhedsbeføjelser og videoovervågning.

Berlins politi får strengere beføjelser: videoovervågning i fokus!
En omfattende ændring af den generelle sikkerheds- og ordenslov (ASOG) drøftes i øjeblikket i Repræsentanternes Hus i Berlin, som har til formål at ændre politiloven i hovedstaden fundamentalt. ASOG, som har været gældende i omkring 50 år, regulerer politiets beføjelser og er nu i fokus for intens debat. CDU-SPD-koalitionen argumenterer for, at stramningerne er nødvendige for bedre at forberede politiet på de voksende trusler fra kriminalitet og terrorangreb. Burkard Dregger, indenrigspolitisk talsmand for CDU, understreger, at tilpasning af juridiske beføjelser til den nuværende farlige situation er afgørende og beskriver de planlagte ændringer som et presserende behov.
På omkring 750 sider er ændringsforslaget enormt og blev diskuteret for første gang i delstatsparlamentets plenarmøde. Interiør-senator Iris Spranger (SPD) udtaler, at dette er den mest omfattende modernisering af ASOG, der nogensinde har fundet sted. Lovforslaget skal efter planen vedtages i 2025 og skal optimere politiets arbejde gennem tekniske innovationer. CDU-interiøreksperten Dregger taler om et "kvantespring" og et af de vigtigste lovforslag i Repræsentanternes Hus' historie, som illustrerer omfanget af ændringerne.
Nye beføjelser til politiet
De planlagte lovtilpasninger skal give politiet mere omfattende beføjelser. Videoovervågning er tilladt på kriminalitetsudsatte steder som Alexanderplatz og Görlitzer Park. Derudover får overvågningskameraer fra det offentlige transportselskab i Berlin fremover lov til at opbevare optagelser i 72 timer i stedet for at slette dem efter 48 timer som hidtil. Et andet centralt punkt er kildetelekommunikationsovervågning (TKÜ), som giver politiet mulighed for at overvåge krypterede beskeder via messenger-tjenester som WhatsApp og Telegram. Disse foranstaltninger har til formål at forbedre forsvaret mod organiseret kriminalitet og terrorisme.
Derudover er planlagte onlinesøgninger af bærbare computere planlagt for at forhindre terrorforbrydelser. Indenrigssenatoren understreger dog, at på trods af disse tiltag bør beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder bevares, og der gives et domstolsforbehold. Mens koalitionen ser de nye regler som en forbedring af beskyttelsen af borgerne, bliver reformen stærkt kritiseret i den politiske debat.
Kritik fra oppositionen
Den Grønne gruppe betegner lovudkastet som en "ønskeliste til en overvågningsstat" og udtrykker bekymring for, at tiltagene rent faktisk vil føre til mere sikkerhed. Venstre kritiserer også regeringskoalitionen for det ønskede niveau af overvågning og stiller spørgsmålstegn ved nødvendigheden af sådanne restriktive foranstaltninger. AfD anklager til gengæld den sort-røde koalition for symbolpolitik og tvivler på, at voldskriminaliteten i Berlin faktisk vil ændre sig som følge af ændringen.
Debatten om politiloven er en afspejling af den svære balance mellem tryghed og frihed, der hele tiden skal revurderes i dagens samfund. Det er stadig uvist, i hvilket omfang de planlagte tiltag vil føre til en reel forbedring af sikkerhedssituationen i Berlin.