Marzahn-Hellersdorf: Spændende udstilling om gadenavne og historie!

Marzahn-Hellersdorf: Spændende udstilling om gadenavne og historie!

Særudstillingen "Omdøb?! Marzahn-Hellersdorf - Historie på den åbne gade" har været udstillet i Marzahn-Hellersdorf Distriktsmuseum siden den 12. september 2025. Denne udstilling omhandler fremkomsten og ændringen af ​​gadenavne i Berlin og bydelen og belyser gadenavnes historiske, politiske og sociale baggrund over en periode på mere end 100 år. Kuratoren Dr. David Johst har samlet en imponerende samling af historiske kort, fotografier, gadeskilte og dokumenter for at illustrere udviklingen af ​​gadenavne. Udstillingen varer til den 19. december 2025 og er åben på hverdage fra klokken 10.00 til 18.00. Saxofonisten Roland Linares sørgede for musikalsk akkompagnement til åbningen.

Der lægges særlig vægt på historisk påvirket navngivning, som går tilbage til tiden med nazistdiktaturet og DDR, samt aktuelle debatter om kontroversielle gadenavne. I de sidste seks år er mindst 16 gader og pladser i Berlin blevet omdøbt på grund af kolonial, racistisk eller antisemitisk involvering. Bydelene med flest ændringer er Mitte, Neukölln og Charlottenburg-Wilmersdorf. De mest kendte omdøbninger omfatter Wissmannstraße, som blev omdøbt til Lucy-Lameck-Straße i 2021, og Petersallee, som har været kendt som Anna-Mungunda-Allee og Maji-Maji-Allee siden 2019.

Aktuel udvikling og debatter

Omdøbning af gader er mange steder et varmt emne, som igen kommer i fokus, ikke mindst på grund af Black Lives Matter-bevægelsen. Kritikere af at beholde kontroversielle navne hævder, at de afspejler Tysklands koloniale fortid. Udtrykket "Moor", som beskriver Mohrenstrasse, betragtes som et racistisk udtryk og er en del af denne debat. Beboerne kræver de facto, at det omdøbes. BVG planlægger også at omdøbe metrostationen Mohrenstraße inden udgangen af ​​året.

Omdøbningen af ​​Mohrenstrasse er dog ikke den eneste diskussion om vejnavne. Omdøbningen af ​​Maerckerweg, opkaldt efter en generalmajor, der var involveret i folkedrabet på Hereroerne og Nama, diskuteres i øjeblikket offentligt. Der arbejdes i byrådet med at tilpasse gaden til nye historiske forhold.

Social påvirkning og politisk kontekst

Omdøbningen, der fandt sted i Berlin, har ofte vidtrækkende sociale konsekvenser. For eksempel skal beboerne sørge for adresseændringer i deres identitetskort og registreringsdokumenter, hvilket er forbundet med indsats og nogle gange omkostninger. Ikke desto mindre er disse omdøbninger i mange tilfælde kun tilladt i undtagelsestilfælde, for eksempel i tilfælde af navnebrødre med en negativ historisk baggrund.

Det politiske flertal har en afgørende indflydelse på accepten af ​​disse foranstaltninger, som fortsat er kontroversielle. Diskussionerne om gadenavne er ikke kun lokale anliggender, men rejser også spørgsmål om erindringskulturen, og hvordan man håndterer den koloniale og nationalsocialistiske fortid.

Særudstillingen i Marzahn-Hellersdorf Distriktsmuseum er derfor ikke kun en mulighed for at reflektere over sin egen historie, men også et bidrag til fortsættelsen af ​​denne vigtige offentlige debat om omdøbning af gader, som langt fra er slut.