Berlin er afhængig af solide plastiklåg: miljøbeskyttelse eller besvær?

Berlin er afhængig af solide plastiklåg: miljøbeskyttelse eller besvær?

Et tæt låg til PET-flasker har været obligatorisk i Berlin siden sommeren 2024. Denne forordning, der blev implementeret som en del af EU's engangsplastikdirektiv, skal yde et afgørende bidrag til at reducere plastaffald i miljøet. Løse flaskehætter er siden forsvundet fra hylderne, hvilket er et klart svar på resultaterne fra 2015 EU's overvågning af opvaskesøm. Dette viste, at der kunne findes adskillige løse plastiklåg på strandene. Implementeringen i Tyskland blev udført af Single-Use Plastic Labeling Ordinance (EWKKennzV), som trådte i kraft den 3. juli 2024, som rbb24 reports.

Den nye forordning berører alle plastiklukninger på engangsdrikflasker med en volumen på op til tre liter. Hovedmotivationen bag de såkaldte tøjrede hætter er at genbruge hætterne sammen med flaskerne og undgå miljøpåvirkning fra kasserede hætter. Denne foranstaltning er en del af den europæiske strategi, der sigter mod at forbedre genanvendelsen af ​​plast og reducere miljøpåvirkningen. Udover at reducere spild, arbejder virksomheder som Tetra Pak på at skifte til de nye standarder og har investeret 400 millioner euro i at skifte til tilsluttede hætter alene, som [euwid](https://www.euwid-recycling.de/news/wirtschaft/eu-vorgabe-tritt-in-kraft-tethered-caps-sind-jetzt-pflicht.

Offentlige meninger og indvirkning

Forbrugernes reaktion på indførelsen af ​​tætte låg har været blandet. En undersøgelse fra maj 2025 fra Nürnberg-instituttet for markedsbeslutninger viste, at to tredjedele af tyskerne finder disse solide låg ubelejlige, mens næsten halvdelen ikke ser nogen miljømæssig fordel. På trods af kritikken er der også positive tilbagemeldinger: I Schöneberg melder detailhandlere om mindre affald og flere flasker, der returneres med låg. Berlin-initiativet "Alles im Fluss", som organiserer oprydningskampagner, har også registreret et fald i antallet af fundne låg.

Det føderale miljøagentur registrerer også en positiv tendens: Sammenlignet med 2015 blev der fundet et fald på 29 procent i engangsplastprodukter på EU's strande, og i Østersøen er faldet endda 45 procent. Dette kan i det mindste delvist skyldes de nye regler. For yderligere at forbedre situationen udtrykte Fødevareindustriens Fødevaresammenslutning (BVE) bekymringer: Den ser ingen yderligere fordele for forbrugerne eller miljøet af loftsreguleringen.

Europæisk indsats for plastaffald

Kampen mod plastikaffald har en lang tradition i EU. En omfattende EU-strategi for plast blev præsenteret tilbage i 2018, som har til formål at gøre al plastikemballage genbrugelig eller genanvendelig i 2030. Hvert år genererer hver person i EU i gennemsnit 36,1 kg plastemballageaffald, hvoraf kun 14,7 kg pr. person genanvendes. For at bekæmpe stigningen i plastikemballageaffald blev der i 2023 iværksat flere tiltag til at reducere emballageaffald og mikroplastikforurening. Disse initiativer supplerer tidligere beslutninger såsom forbuddet mod engangsplastik i 2019, som f.eks. Europarl påpeger.