Suche
Mein Konto
Ulvetopmøde i Brandenburg: Skydekvote for ulve i fokus!
Diskussion om ulveskydningskvoten i Brandenburg: Miljøminister Mittelstädt og statens jagtforbund presser på for løsninger.
Ulvetopmøde i Brandenburg: Skydekvote for ulve i fokus!
En intensiv debat foregår i øjeblikket i Brandenburg om fremtidens jagt på ulve. Især diskuteres en eventuel indførelse af en generel skydekvote. Fokus er på Ulvetopmødet, som for nylig blev afholdt i Potsdam. Miljøminister Hanka Mittelstädt (SPD) understregede, at stemningen på topmødet var konstruktiv, mens Dirk-Henner Wellershoff, formand for Statens Jagtforbund, sagde, at han var utilfreds med, hvordan topmødet forløb. Drøftelserne viser, at målrettet afskydning af ulve er mere sandsynlig i visse "indgrebsområder", især i områder med hyppige ulveangreb på græssende dyr. Ifølge rbb24 foretrækker mange deltagere denne foranstaltning.
Et centralt punkt i diskussionen er den arbejdsgruppe, der blev nedsat for at diskutere fordele og ulemper ved jagt. Målet er at inkludere ulve i statens jagtlov inden udgangen af 2025. Axel Kruschat, regionsdirektør i BUND, er kritisk over for øget jagt og lægger vægt på den løbende beskyttelse af ulve. Jonas Scholz, formand for statens fåreavlsforening, er mindre skeptisk og håber på langsigtet økonomisk støtte til beskyttelsesforanstaltninger. Disse perspektiver afspejler de forskellige interesser, der mødes ved jagt på ulve.
Interessekonflikter og populære meninger
På ulvetopmødet opfordrede Gregor Beyer, den tidligere statssekretær for miljøet, til en skudrate på 15 til 35 procent, mens skøn over ulvebestanden i Brandenburg varierer meget. Mens Beyer sætter tallet til op til 1.600 dyr, vurderer Statens Miljøstyrelse, at antallet kun er 500. Det rejser spørgsmål om nøjagtigheden af dataene og den underliggende bevaringsstatus.
Den politiske debat om ulvens beskyttelsesstatus i Tyskland bliver i øjeblikket kritiseret af flere førende naturbeskyttelsesorganisationer. Disse advarer mod for tidligt at erklære en "gunstig bevaringsstatus" for ulvebestanden. Lovis Kauertz fra Wildlife Protection Germany understreger, at en sådan udtalelse kan modsige de videnskabelige fakta. Gunstig bevaringsstatus er et komplekst kriterium i habitatdirektivet, der går langt ud over antallet af individer og omfatter kriterier som langsigtet levedygtighed og genetisk diversitet. Denne situation anses i øjeblikket ikke for at være opnået i Tyskland, hvilket fører til yderligere spændinger i debatten, som rapporteret af wildbeimwild.com.
Konklusion og udsigter
Striden om ulve i Brandenburg illustrerer konflikten mellem naturbeskyttelse og landbrugsinteresser. Skydekvoterne og de juridiske rammer er afgørende spørgsmål, der kan redefinere forholdet mellem mennesker og natur. Det er stadig uvist, om målet om at inkludere ulve i statens jagtlov vil blive nået. De involveredes forskellige perspektiver – fra naturbeskyttelsesorganisationer til jagtforeninger til dyreejere – illustrerer kompleksiteten i situationen.
Midt i disse debatter er spørgsmålet stadig, hvordan ulvebestanden vil udvikle sig i de kommende år, og hvilke beskyttelsesforanstaltninger der er nødvendige for at balancere både dyrevelfærd og græssende husdyrbrugeres interesser. En fremadskuende og juridisk sikker tilgang til håndtering af ulve i Brandenburg er afgørende for at finde en holdbar løsning.