Livslang fængsel for mænd: Mord på leukæmi -Svømende kone i Potsdam!

Ein 74-Jähriger wurde in Potsdam wegen Mordes an seiner leukämiekranken Ehefrau zu lebenslanger Haft verurteilt. Das Urteil betont die Heimtücke.
En 74-årig i Potsdam blev dømt til livsvarig fængsel for mord på hans leukæmi-patient. Dommen understreger fornærmelsen. (Symbolbild/MB)

Livslang fængsel for mænd: Mord på leukæmi -Svømende kone i Potsdam!

Potsdam, Deutschland - Potsdam District Court dømte en 74 år gammel mand til et livslang fængsel for sin kone. Den tragiske handling skete under særligt skræmmende omstændigheder: kvinden var dødelig syg af leukæmi. Den tiltalte ramte hende flere gange med en hammer i ansigtet under hendes søvn, som skålen klassificerede som et mordfunktion af det lumske. Dette blev rapporteret af RBB24 -portalen.

Den tiltalte berettigede sin grusomme gerning ved det faktum, at han ville tage sin kones liv hos sin kone for at hjælpe hende i hendes vanskelige tid og for at gøre aktiv dødshjælp. Han forklarede kemoterapi for at fjerne modet til at leve. Men retten fandt ikke nogen bevist, udtrykkeligt accepteret mord fra kvindens side.

heilücke som mordfunktion

Mordfunktionen for den lumske er af central betydning i den tyske retspraksis. I henhold til § 211 STGB udføres en overbevisning for mord, hvis gerningsmanden bevidst drager fordel af offerets uskyld og forsvarsløshed for at efterligne ham i en forsvarsløs stat. Definitionen af ​​insidier siger, at offeret aldrig forventer et angreb og derfor er helt forsvarsløst. Eksplosivet af denne mordform ligger i det faktum, at offeret ikke engang har mistanke om, at han er i fare.

I dette tilfælde var kona ikke kun intetanende, men også forsvarsløs på grund af dens sygdom. De tiltalte brugte disse betingelser i en fjenderetning af vilje, der dannede grundlaget for den livslange dom. Ifølge Mügges Pitschel, indeholder lumske drab ofte overraskende angreb, såsom eksemplet af en mand, der kvæler sin sovende kvinde med en pude.

Kriminelle konsekvenser og dommerstatus

Domstolen gik glip af den tiltalte den højeste straf, der blev tilvejebragt for drab i tysk strafferet. I tilfælde af dydig motivation kan kriminalitetsvurderinger føre til drab, hvilket ville resultere i betydeligt mildere straffe. En fængselsstraf på kun tre år blev anmodet om af forsvaret, men uden succes. Dommen er endnu ikke endelig og kan udfordres om nødvendigt.

Sammenfattende viser denne sag den til tider komplekse karakter af mord, drab og dens sondringer i det tyske retssystem. Karakteristikken ved hjemmene spiller en afgørende rolle her, da det illustrerer grundigheden og forkastelsen af ​​forbrydelsen i den største grad. Den progressive udvikling af retspraksis om dette emne vil fortsat sikre interessante juridiske diskussioner, som Juraforum.
Details
OrtPotsdam, Deutschland
Quellen