Ubesvaret bus og overfyldt tur: En turbulent oplevelse i lokal offentlig transport i Berlin

Ubesvaret bus og overfyldt tur: En turbulent oplevelse i lokal offentlig transport i Berlin

Berlin er en by, der bor og pulserer. Og det gælder også for den lokale offentlige transport af hovedstaden. Hver dag oplever adskillige mennesker deres meget personlige eventyr på busserne og togene i Berlin. Også Jan Schilde fik for nylig lov til at have en sådan oplevelse, at jeg gerne vil dele med dig.

Det var en dag, hvor mørke skyer faldt himlen og faldt de første regndråber. Jeg ville bare dække en kort afstand, som jeg teoretisk kunne have gået videre. Men ideen om at løbe langs den våde vej fik mig til at haste til busstoppestedet.

Specifikt handlede det om buslinje 248 af Kreuzberg, mere præcist fra hjørnet af Oranienstraße/Lindenstraße, til Red Rathaus i Mitte. BVG -appen lovede mig en kort ventetid på kun to minutter, før bussen ankom. Mere og mere regn faldt fra himlen, og jeg ledte efter beskyttelse i indgangen til et hus. Andre mennesker besluttede også i betragtning af det dårlige vejr for at bruge BVG.

I forventning om bussen fik jeg mit syn på min mobiltelefon. Appen indikerede, at bussen ville komme nu. Men så så jeg, at han fortsatte uden at stoppe. Savnede jeg ham? Det kunne trods alt ikke være lige foran stop. Desværre havde appen ikke rapporteret, at bussen ikke engang var kommet.

Regnen fortsatte uændret. Ifølge appen ankom den næste bus på ni minutter. På det tidspunkt var det ikke længere værd at køre. Når alt kommer til alt ville det være desto mere skuffet, hvis bussen ville køre forbi mig, hvis jeg allerede var ankommet der.

Igen holdt jeg min mobiltelefon i hånden og kiggede på appen. Hun angav, at bussen ville komme nu. Men så igen: Ingen. Tre minutter for sent. Fem minutter for sent. Og til sidst kom bussen. Han var dog håbløst overfyldt. Det var en lille bus, ingen typisk "stor gul" eller "Schlenker". Folk forsøgte at skubbe midt i bussen. På den anden side prøvede jeg det foran og var heldig. Jeg var i stand til at stå lige ved siden af ​​buschaufføren. Men problemet med overfyldning blev mærkbar. ”De to sidste Getout er for meget,” klagede buschaufføren. Og jeg var den tredje sidste passager.

Ikke desto mindre ville jeg ikke bare acceptere uretfærdigheden. Så jeg kaldte gennem bussen venligt: ​​"Gå igennem!" Og faktisk fungerede det. Folk midt i bussen bevægede sig tættere sammen. En mand og en kvinde, der stod bag mig, passede også ind. Selvom jeg var ubehagelig, var jeg glad for min lille heroiske gerning.

Ved de næste stop var færre og færre mennesker i stand til at komme på bussen. Jeg var næsten nødt til at grine, da bussen sad fast i midten af ​​trafikproblemet på Leipziger Strasse. Regn eller ej, jeg ville have løbet bedre.

Denne historie viser, at lokal offentlig transport i Berlin undertiden kan have sine faldgruber. Nogle gange fungerer appen ikke korrekt, nogle gange er bussen overfyldt. Men på trods af alle hindringerne er og forbliver lokal transport i Berlin en vigtig del af hverdagen. Det er en oplevelse, som mange berliners deler hver dag, og som udgør charmen i denne by.