Miljøaktivister laver flad dæk i Berlin - hvad ligger der bag?

Miljøaktivister laver flad dæk i Berlin - hvad ligger der bag?

Der var en bemærkelsesværdig hændelse i Berlin-kvarteret Charlottenburg-Wilmersdorf, hvor ukendte gerningsmænd tømte dæk på næsten 40 køretøjer. Ifølge oplysninger fra rbb24 Dette skete i løbet af en dag i fredags. Miljørelaterede breve var også knyttet til de berørte køretøjer, der indikerer en mulig forbindelse til miljøaktivistbevægelser. Politiet i Berlin, som efterforsker hændelserne, har endnu ikke kunnet bekræfte, hvilken gruppe der har taget skylden for forbrydelserne.

En polititalsmand sagde, at Statspolitiets Statspolitikontor havde påbegyndt en undersøgelse af ejendomsskade. Det, der er særligt bemærkelsesværdigt, er, at lignende handlinger tidligere ofte er blevet tilskrevet aktivisterne fra de såkaldte "Dækslukkere", som har været aktive i Berlin siden 2021 og er kendt for at tømme dækkene for SUV'er og andre stærkt forurenende køretøjer.

Aktion i Steglitz-Zehlendorf

I en sideløbende kampagne meddelte klimaaktivister fra gruppen "Dækslukkere", at de havde beskadiget dækkene på 120 køretøjer i Steglitz-Zehlendorf. Mens aktivisterne på X-platformen (tidligere Twitter) bekræftede denne hændelse og endda opfordrede til yderligere skade på ejendom, antog politiet i første omgang et lavere, tocifret antal berørte biler. Denne uoverensstemmelse mellem aktivisternes og politiets udtalelser viser spændingerne og de forskellige opfattelser af disse protester.

Politiet har nu travlt med at evaluere hændelserne i begge kredse. Aktivister ser ofte deres handlinger som en nødvendig del af protesten mod klimauvenlige transportmidler, mens myndighederne klassificerer disse handlinger som skader på ejendom.

Det sociale pres på klimabevægelserne

Klimabevægelsens nuværende situation er præget af et omfattende pres. Rapporter viser, at aktivister i stigende grad står over for politivold og subtile intimideringstaktikker. En undersøgelse af ND nuværende viser, at 83 procent af de 162 adspurgte aktivister føler sig begrænset i deres engagement. Disse restriktioner skyldes ikke kun direkte vold, men også af frygt for negative effekter på privatlivet og den professionelle fremtid.

Fænomenet socialt pres fører til reduceret engagement, da mange aktivister fornemmer truslen om statsundertrykkelse. "Chilling effects" kan observeres, når folk tvinges til selvcensur, hvilket påvirker offentlighedens opfattelse af klimabevægelsen og svækker deres sociale støtte. Derudover bliver protesten i stigende grad opfattet som en trussel mod den offentlige sikkerhed, hvilket på mange måder danner grundlag for kriminaliseringen af ​​aktivister.

Diskussionen om forståelsen af ​​civil ulydighed som led i demokratisk deltagelse bliver stadig mere presserende. I lyset af den aktuelle udvikling opfordrer forfatterne af undersøgelsen til en gennemgang af love og praksis for at forhindre misbrug mod fredelige aktivister og skabe et støttende miljø for klimabeskyttelse.