Inklusion på arbejdspladsen: Sådan bliver tilgængelighed en realitet!

Inklusion på arbejdspladsen: Sådan bliver tilgængelighed en realitet!

Den 24. september 2025 fandt en vigtig diskussion om inklusion på arbejdspladsen sted i Berlin. Myrhia Butenholz fra Blindehjælpsorganisationen delte imponerende indsigt i hendes uddannelses- og karrierevej. Hun understregede behovet for inklusion for at kræve omfattende teknisk udstyr og passende assistance. Butenholz gjorde det klart, at tilpasninger til det tekniske miljø, såsom computere og software, er afgørende for at opfylde individuelle begrænsninger.

Joachim Hampel, jobcoach fra Wendel gGmbH, præsenterede konkrete projekter, der har til formål at gøre det lettere for folk at få adgang til det primære arbejdsmarked. Han beskrev sin organisation som en "pilot" for et selvbestemt og meningsfuldt arbejdsliv. Theo Jannet, fra Single Point of Contact for Employers (EAA), forklarede de mange finansieringsmuligheder og juridiske rammer, der støtter dig, når du begynder at arbejde.

Økonomisk støtte til virksomheder

Et centralt emne var økonomisk støtte til virksomheder, der ønsker at gøre deres arbejdspladser barrierefri. Virksomheder kan modtage støtte, der dækker op til 100 procent af omkostningerne til indkøb og tilpasninger. Det drejer sig for eksempel om særlige edb-systemer til blinde og svagtseende, men også strukturelle tiltag som installation af handicaptoiletter og bygning af ramper. Bureauerne dækker ikke kun anskaffelsesomkostningerne, men også opfølgningsomkostninger såsom vedligeholdelse og reparation.

Derudover påpegede Hampel, at træning i brugen af ​​disse værktøjer er økonomisk støttet. Ansvaret for ansøgningerne ligger hos integrationskontoret eller andre revalideringsudbydere som fx vikarbureauet. Arbejdsgivere opfordres dog til at kontakte EAA tidligt for at strukturere ansøgningsprocessen optimalt.

Udfordringer og muligheder

Tim Richter, viceborgmester og byrådsmedlem, understregede vigtigheden af ​​empati og behovet for dialog for sammen at overkomme udfordringerne på området. Han pegede på strukturelle forhindringer, der kunne gøre reel tilgængelighed sværere på grund af lovkrav. Richter efterlyser en dristigere og digitaliseret administration for at fremme alle borgeres deltagelse.

De nuværende statistikker tegner et bekymrende billede: Der bor omkring 10,4 millioner mennesker med handicap i Tyskland, hvoraf omkring 7,6 millioner er alvorligt handicappede. Kun omkring halvdelen af ​​denne gruppe er i arbejde eller har gennemført en uddannelse. Derudover er arbejdsløsheden for handicappede knap 11 procent, mens den for personer uden handicap kun er 5,7 procent. På trods af lovkrav, der kræver, at arbejdsgivere skal ansætte mennesker med handicap, udfylder kun 39 procent af virksomhederne deres obligatoriske stillinger.

FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap har betragtet inklusion som en menneskeret siden 2009. Ikke desto mindre er mange arbejdsgivere tilbageholdende med at ansætte mennesker med handicap, hvilket ses som spildt potentiale i sammenhæng med manglen på kvalifikationer. Rehabiliteringskonsulent Marion Winger peger på, at åbenhed og uddannelse spiller en afgørende rolle blandt arbejdsgiverne. Succesfulde integrationseksempler, såsom Dariean Bahrs, viser, hvilke positive effekter støtte fra arbejdsgivere og arbejdsformidling kan have.