Sproglige mode kommer og går: Berlinproget for 100 år siden og i dag

Veröffentlicht:

Von:

Die Sprache und der Sprachgebrauch verändern sich im Laufe der Zeit immer wieder. Was vor einigen Jahrzehnten noch gebräuchlich war, kann heute kaum noch jemand verstehen. Ein Beispiel dafür ist der Berliner Sprachwitz aus den 1920er Jahren. Damals war es üblich, die Wendung „Bei mir – Schiefertafel“ zu verwenden, um auszudrücken, dass man auf jemanden zählen kann. Eine Schiefertafel war ein beliebtes Hilfsmittel, um Rechenaufgaben zu lösen. Doch nicht nur Schiefertafeln wurden in die Sprache integriert. Es gab zahlreiche andere Wendungen, die mit „Bei mir“ begannen und auf unterschiedliche Situationen und Bedeutungen hinwiesen. Ein Beispiel dafür ist die Wendung „Bei …
Sprog og sprog bruger ændres igen og igen over tid. I dag kan næppe nogen forstå, hvad der stadig var almindeligt for et par årtier siden. Et eksempel på dette er Berlin Language -vittigheden fra 1920'erne. På det tidspunkt var det almindeligt at bruge udtrykket "med mig - skiferbord" til at udtrykke, at du kan stole på nogen. En skifer var en populær hjælp til at løse computeropgaver. Men ikke kun skiferplader blev integreret i sproget. Der var adskillige andre vendinger, der startede med "med mig" og påpegede forskellige situationer og betydninger. Et eksempel på dette er udtrykket “at ... (Symbolbild/MB)

Sprog og sprog bruger ændres igen og igen over tid. I dag kan næppe nogen forstå, hvad der stadig var almindeligt for et par årtier siden. Et eksempel på dette er Berlin Language -vittigheden fra 1920'erne.

Dengang var det almindeligt at bruge drejen "med mig - skiferbord" til at udtrykke, at du kan stole på nogen. En skifer var en populær hjælp til at løse computeropgaver. Men ikke kun skiferplader blev integreret i sproget. Der var adskillige andre vendinger, der startede med "med mig" og påpegede forskellige situationer og betydninger. Et eksempel på dette er udtrykket "med mig - kenguru", som betød lige så meget som "lav store spring med en tom taske". En anden vending var "med mig - Pocket Watch", som betød lige så meget som "Du kan forblive stjålet" eller "Jeg kan lade dig gå".

I dag kan man tro, at Berlin -dialekten og kommunikationen i byen er vanskelige af den stigende indflydelse fra engelsk og Kiezdeutsch. Men allerede for 200 år siden i Berlin med brug af sprog på det tidspunkt, ville det sandsynligvis have været lige så vanskeligt. Et kig på gamle scenespil eller bøger fra tidligere tider viser, at sprog- og sprogforbruget altid er underlagt forandring.

I denne sammenhæng er det interessant at vide, at mange varer plejede at blive transporteret med hundebiler i Berlin. En mejeriforhandler sagde engang, at hans ansatte var "hundepiger". Dette navn stammer fra det faktum, at varevogne blev trukket af hunde. I dag tænker du på små buggies i udtrykket "hundebiler", som du kan gå dine hunde med.

Selv for 100 år siden ville der være en masse ting i Berlin. På det tidspunkt er vendinger som "You Are Manoli til venstre" (skør) eller "Haste Wire?" (Penge). I Hans Falladas roman "Lille mand - hvad nu?" Fra 1932 er der også mange udtryk og sving, der næppe bruges i dag. Så udråbet betød "noget lignende lever ikke!" På det tidspunkt er forbløffet over visse menneskers opførsel. Udtrykket "You Sole Ja" stod også for løgne eller Dizzys.

Det kan derfor ses, at sprog- og sprogvittighed er tæt knyttet til nutidig historie og social udvikling. I mange tilfælde kan det, der engang blev forstået, kun forstås i mange tilfælde. Et kig på fortiden viser, at Berlins sprog og dialekt altid har haft sin egen charme og helt sikkert vil få en eller to grin i fremtiden.