AI i klasseværelset: revolution eller risiko for studerende i Berlin?

AI i klasseværelset: revolution eller risiko for studerende i Berlin?

Det nye skoleår i Berlin er lige om hjørnet, og kunstig intelligens (AI) er ved at blive et centralt emne. Forældre, børn, lærere og politikere har i to år diskuteret de muligheder og udfordringer, som denne teknologi bringer med sig. Forbundsuddannelsesminister Karin Prien (CDU) har sat sig som mål at udnytte potentialet i AI i uddannelsessektoren, men skolehverdagen er præget af usikkerhed og bekymringer. Mange forældre frygter, at deres børn vil lære mindre gennem brugen af ​​kunstig intelligens og vil gerne have, at deres afkom bliver godt trænet i at bruge denne teknologi.

Tekstbaserede chatbots som ChatGPT og Gemini er især kommet til klasseværelset. Eleverne bruger disse værktøjer til at udføre lektier, forberede præsentationer og skrive essays. Ifølge Skolebarometeret 2025 har 75 % af eleverne allerede brugt AI til at hjælpe med deres lektier, hvor 74 % for det meste gør dette på eget initiativ. Ikke desto mindre viser en undersøgelse, at kun en tredjedel af eleverne regelmæssigt bruger AI til skoleformål. Dette illustrerer den stigende udbredelse, men også usikkerheden i håndteringen af ​​teknologien.

Udfordringer i uddannelsessektoren

Lærere står over for udfordringen med at designe brugen af ​​kunstig intelligens i undervisningen. 60 % af lærerne frygter, at elevernes kommunikation og sociale færdigheder kan lide under den øgede brug af kunstig intelligens. Mens nogle lærere bruger kunstig intelligens til at forberede sig til eksamen, er vurdering ofte upålidelig, forstærket af bekymringer om privatlivets fred og utilstrækkelig træning i at bruge disse teknologier. Presset på lærerne er stort: ​​62 % siger, at de ikke ved, hvordan man fornuftigt integrerer AI i undervisningen. Et advarselsskilt, fordi kun 6% føler sig trygge ved at bruge AI. Over halvdelen af ​​dem kræver mere uddannelse for at kunne bruge teknologierne effektivt.

Interessant nok rapporterer bpb at på trods af det store antal meddelelser om innovative metoder i uddannelsessystemet og den konstante udvikling af digitale teknologier, er der indtil videre sket en reel digital revolution inden for Tyske skoler er ikke lykkedes. Mens teknologi ofte bidrager lidt til erhvervelsen af ​​fagviden, kunne AI individualisere undervisningen og bedre reagere på elevernes behov. Der skal dog opstilles klare regler og standarder for at minimere risiciene, når man beskæftiger sig med AI.

Perspektiver for fremtiden

Et spændende aspekt er, at kunstig intelligens ikke kun opfattes som en trussel, men også som en mulighed. 57 % af lærerne siger, at de ser teknologi som en mulighed for mere individuel læringsstøtte. AI kan hjælpe med at levere skræddersyet indhold og opgaver, der matcher elevernes vidensniveau. Kritisk tænkning og digitale færdigheder bør fremmes som centrale uddannelsesmål. Mediepædagog Ralf Lankau går ind for, at man trækker klare grænser, når man bruger kunstig intelligens, især i folkeskoler, for at sætte eleverne i stand til at bruge teknologien ansvarligt.

Diskussionen om brugen af ​​AI i skolehverdagen er kompleks og skal fremhæve både risici og muligheder. Indberetningen af Deutschlandfunk foreslår, at integration af kunstig intelligens i uddannelsessystemet ikke kun er en teknisk udfordring, men også fundamentalt kan ændre tilgangen til læring og undervisning. Tyskland står over for en genovervejelse for at drage fordel af nye teknologier og samtidig sikre, at det menneskelige aspekt af læring ikke negligeres. Lærernes rolle vil forblive central i denne komplekse debat i fremtiden.