Hjælporganisationer opfordrer til flere midler til befolkningsbeskyttelse

Die fünf anerkannten Hilfsorganisationen ASB, DRK, DLRG, Johanniter und Malteser kritisieren den aktuellen Bundeshaushaltsentwurf und fordern dringend höhere Mittel für den Bevölkerungsschutz. Angesichts steigender Krisen und Extremwetterereignisse sind Investitionen nötig, um die Resilienz der Gesellschaft zu stärken und einen effektiven Katastrophenschutz sicherzustellen. Erfahren Sie mehr über die Herausforderungen und Forderungen im Bereich Bevölkerungsschutz.
De fem anerkendte hjælpeorganisationer ASB, DRK, DLRG, Johanniter og Malteser kritiserer det nuværende føderale budgetudkast og kræver presserende højere midler til befolkningsbeskyttelse. I betragtning af stigende kriser og ekstreme vejrbegivenheder er investeringer nødvendige for at styrke samfundets modstandsdygtighed og sikre effektiv katastrofebeskyttelse. Lær mere om udfordringerne og kravene inden for befolkningsbeskyttelse. (Symbolbild/MB)

Hjælporganisationer opfordrer til flere midler til befolkningsbeskyttelse

Udfordringer i befolkningsbeskyttelse: Hjælporganisationer kræver presserende øgede midler

I Berlin diskuterer de fem anerkendte hjælpeorganisationer, der er aktive i befolkningsbeskyttelse, i øjeblikket den nye budgetplanlægning af den føderale regering. Organisationer som det tyske Røde Kors (DRK), Johanniter-Accident-hjælp og den maltesiske Hilfsdienst henleder opmærksomheden på en alarmerende tendens: de økonomiske midler, der er planlagt til befolkningsbeskyttelse, afspejler ikke de voksende trusler og kriser, som vores land bliver konfronteret med.

Det aktuelle udkast til budget, der behandles i en førstebehandling i forbugten, viser en bekymrende stagnation. For eksempel bør de midler, der er til rådighed til befolkningsbeskyttelse, ikke øges, hvilket er uacceptabelt i betragtning af det stigende antal ekstreme vejrbegivenheder - såsom oversvømmelser og varmebølger. Disse begivenheder er steget markant i de senere år og præsenterer både hjælpeorganisationerne og samfundet med enorme udfordringer.

Hjælporganisationerne understreger behovet for investeringer for at styrke samfundets modstandsdygtighed. Udtrykket "modstandsdygtighed" henviser til et systems evne til at komme sig efter lidelser og tilpasse sig ændringer. For at kunne handle effektivt i tilfælde af katastrofer kræves der omfattende midler. Især opfordrer organisationerne fra den føderale regering en stigning i udgifter med ti milliarder euro i løbet af de næste ti år.

Støtten fra de indenrigsministre i de føderale stater og føderale råd for en betydelig stigning i budgettet illustrerer, at dette ikke kun er et problem for bistandsorganisationer, men også fra politiske repræsentanter. Denne økonomiske støtte ville være afgørende for at mestre de nye udfordringer i befolkningsbeskyttelse og sikre tilstrækkelig beskyttelse af befolkningen.

Det er vigtigt, at regeringen reagerer på disse signaler og tilpasser de ressourcer, der er givet til de faktiske krav. Mens hjælpeorganisationerne angiver, at de nuværende fonde ikke opfylder kravene eller kravene i en moderne katastrofeforebyggelse, skal borgerne også sensibiliseres over for dette problem. Investeringen i civil beskyttelse er ikke kun et spørgsmål om sikkerhed, men også et spørgsmål om tillid til vores institutioner og deres evne til at handle i tilfælde af en krise.

De kommende uger og måneder vil være afgørende for at bemærke, om kravene fra bistandsorganisationerne og politiske aktører vil blive implementeret i konkrete foranstaltninger. Beskyttelsen af ​​befolkningen skal have prioritet, også i den føderale regerings økonomiske planlægning. Ellers risikerer vi at reagere uforberedt på de næste kriser.

Opdatering 11.9.2024 10:07