A100 åbner i Treptow: Fare for beboere og trafikkollaps?

A100 åbner i Treptow: Fare for beboere og trafikkollaps?

Åbningen af ​​den 16. byggefase af A100 i Treptow i dag tegner blandede reaktioner. Bydelspolitikerne er bekymrede over motorvejens påvirkning af beboerne og trafiksituationen i området. Den vestlige overbygning af Elsenbrücke er endnu ikke færdiggjort, hvilket fører til bekymring for et muligt trafikkollaps. Byrådsmedlem Annika Gerold og hendes kollega Dr. Claudia Leistner udtrykker klare bekymringer over de planlagte tiltag og den generelle mangel på transportinfrastruktur.

Især advares der om den øgede belastning af beboerne. ”Det nye motorvejsbyggeri er dyrt og forældet,” understreger Gerold, mens hun efterlyser et bæredygtigt transportkoncept, der prioriterer gang, cykling og lokal kollektiv transport. Også Dr. Leistner peger på de eksisterende trafikpropper på Elsenstrasse og Elsenbrücke og efterlyser et omfattende trafikkoncept fra Berlins senat.

Kritik af transportpolitikken

Kritik kommer ikke kun fra distriktspolitikere, men også fra beboere. A100-udvidelsen mellem Neukölln og Treptower Park, som blev officielt åbnet efter 12 års byggeri, skal på den ene side lette byrden for beboerne og forbedre forbindelsen mellem de østlige distrikter og A113. På trods af de positive intentioner er den faktiske virkning stadig tvivlsom. Den planlagte lettelse vil kunne modvirkes af en eventuel stigning i trafikmængden.

Byggearbejdet havde på forhånd vakt stor spænding. Omkostningerne var 720 millioner euro, hvilket svarer til 225.000 euro per meter. Imidlertid er planlagte fordele, såsom forbedring af tilgængeligheden til BER-lufthavnen og Adlershof-videnskabsstedet, under diskussion. Især den manglende færdiggørelse af Elsenbroen, der formentlig kan tage frem til 2028, ses som en alvorlig mangel.

Vejen til fremtidens mobilitet

I forbindelse med åbningen af ​​A100 bliver Berlins transportpolitik også tydelig. Den strategiske handlingsramme "Urban Development Plan Mobility and Transport" (StEP MoVe), som blev vedtaget af Berlins senat i 2021, har til formål at bremse udviklingen mod mere køretøjstrafik. I stedet forventes andelen af ​​miljøforbindelser, herunder gang, cykling og offentlig transport, at stige fra 74 % til 82 % i 2030.

Disse planer afspejler byens vilje til at gennemføre en engageret og klimavenlig transportpolitik, at forbedre borgernes livskvalitet markant og at øge luftkvaliteten i et vedvarende forurenet byområde. Berlins ambitioner om at indføre en nul-emissionszone repræsenterer et yderligere skridt i retning af at reducere privat motoriseret transport og styrke klimabeskyttelsen.

For at overkomme de aktuelle udfordringer efterlyser de ansvarlige en dialog mellem senatet, distriktet og beboerne. Kun gennem konstruktive diskussioner kan man finde løsninger på problemerne med støj, trafikpropper og forurenende emissioner. Diskussionen om fremtiden for gang og cykel samt fremme af lokal offentlig transport er blevet endnu mere eksplosiv med åbningen af ​​A100.