SHI og SPV: Sammenslutninger kræver hastende løsninger

SHI og SPV: Sammenslutninger kræver hastende løsninger
Kontantforeninger advarer om de økonomiske vanskeligheder ved socialsikringssystemerne
I de sidste par uger har foreninger af den lovpligtige sundheds- og langtidsplejeforsikringsfonde i Tyskland hævet alarmen. Baggrunden er den bekymrende økonomiske situation for den lovpligtige sundhedsforsikring (GKV) og Social Long -Term Care Insurance (SPV). Over 74 millioner mennesker er berørt af disse systemer, og den forestående underfinansiering kan have betydelige konsekvenser for deres præstation.
AOK, Association of Replacement Cashys. V. (VDEK), BKK DACHVERBAND E.V. Ud over andre organisationer kræver den føderale regering endelig at overholde de forpligtelser, der er indgået i koalitionsaftalen. Især kræver de fritagelse fra begge forsikringsområder fra de såkaldte "ikke -forsikringsfordele". Dette er udgifter, der ikke finansieres direkte af de forsikrede bidrag, men bør bestrides fra generelle skattefonde.
Det haster med disse krav bliver særlig klar i forhold til reformen af hospitalets strukturstruktur. Den føderale sundhedsminister Karl Lauterbach har allerede indrømmet, at reformen fortsat vil belaste bidragssatserne. Dette fører til bekymring for, at det økonomiske kløft mellem omsætning og udgifter for de lovbestemte sundhedsforsikringsselskaber fortsat vil vokse. For 2025 forudsiger kasseapparatforeningerne et yderligere økonomisk krav på 0,5 til 0,7 bidragsfrekvenspoint, hvilket betyder en årlig yderligere byrde på op til 217 euro for mange forsikrede.
Situationen i langvarig plejeforsikring er især kritisk. På trods af de seneste reformforanstaltninger er den økonomiske ustabilitet tydelig, og de lange forsikringsselskaber forventer et underskud på omkring 3,4 milliarder euro for det kommende år. Foreningerne understreger, at regeringen presserende skal træffe foranstaltninger for at kontrollere de kontinuerligt stigende udgifter. Et centralt forslag er skattefinansieringen af de panda -relaterede omkostninger, der tilføjer op til 5,5 milliarder euro.
Desuden kræver kasseapparatforeningerne en tilbagevenden til en udgiftspolitik, der opfylder de reelle indkomstsituationer. En reduktion i moms på medicin fra 19 til 7 procent kan være en betydelig lettelse.
Den progressive finanskrise i disse områder har ikke kun en øjeblikkelig effekt på den forsikrede, men er også et tegn på dybere strukturelle problemer i det tyske sociale forsikringssystem. Ansvaret for at finde bæredygtige løsninger er ikke kun blandt foreningerne, men også med politik. Systematisk handling er nødvendig for at bevare borgernes tillid til socialsikringssystemerne.
Den alarmerende udvikling i SHI og SPV viser, at stabiliteten af disse centrale systemer i den tyske velfærdsstat er truet uden rettidige interventioner. Hvis den føderale regering ikke finder en tilgang til en handling, kan dette have alvorlige konsekvenser for en række forsikrede. Det er tilbage at håbe, at de ansvarlige anerkender hastigheden af disse emner og træffer beslutninger omgående, der sætter det politiske og sociale kursus for fremtiden.