Sygeplejerskeagentur Introduktion Lov: Reformer og udfordringer for pleje

Sygeplejerskeagentur Introduktion Lov: Reformer og udfordringer for pleje

I Berlin har den føderale regering taget et afgørende skridt i retning af reformering af sygeplejeuddannelse ved at vedtage loven om beskæftigelse (Palatin Seinfg). Denne lov er en væsentlig del af bestræbelserne på at øge sygeplejeprofirmaerne og for at afhjælpe den fortsatte mangel på sundhedsspecialister.

dr. Carola Reimann, administrerende direktør for AOK Federal Association, har kommenteret virkningerne af denne reform. Efter hendes mening er introduktionen af ​​en ensartet træningsstandard af stor betydning for at få flere mennesker til sygeplejeproducenter. "Den ønskede træningsperiode på 18 måneder er et skridt i den rigtige retning," forklarer Reimann. Den relevante træningsperiode er beregnet til at sikre, at praktikanterne kan erhverve de krævede færdigheder og problemfrit kvalificerer sig til yderligere kvalifikationer.

Et andet vigtigt aspekt af loven er den lange forbedring af kvaliteten og permeabiliteten af ​​uddannelse i plejesektoren. Ved at oprette et moderne træningssystem er det ikke kun sikret, at uddannelsen opfylder de nuværende krav, men også at markedets behov tages i betragtning.

Ikke desto mindre er der betydelige bekymringer over det økonomiske ansvar, som loven planlægger at videregive i den aktuelle form til de lovbestemte sundhedsforsikringsselskaber og sociale langvarige forsikringsforsikring. I alt næsten 240 millioner euro pr. Træningsår bør bæres af sundhedsforsikringsselskaberne og yderligere 17,7 millioner euro af social langvarig plejeforsikring. Dr. Reimann afviser hårdt denne forordning og understreger, at landene er ansvarlige for at finansiere uddannelsen. "De føderale stater opfylder ikke deres ansvar inden for træningsomkostninger.

The potential consequences of this financial regulation are serious. Hvis de egne aktier for beboere i plejehjem fortsætter med at stige, vil det være vanskeligt for mange mennesker at bruge de nødvendige plejetjenester. Reimann bemærker: "Det er umuligt, at de mennesker, der har behov for pleje, som allerede er stærkt belastet i dag, også bliver bedt om at betale for en opgave for samfundet som helhed."

Diskussionen om sygeplejestyringsloven er derfor ikke kun et spørgsmål om forbedring af uddannelsen, men også en social udfordring, der vedrører fremtiden for pleje og situationen for mange mennesker, der har behov for pleje. De næste trin vil være afgørende for at finde en balance mellem den nødvendige reform og den berørte økonomiske byrde.