The Ghosts of Bethany: Kreative forudanelser på Halloween-aften!

The Ghosts of Bethany: Kreative forudanelser på Halloween-aften!

Kultur- og kunstcentret i det tidligere hospital ved Mariannenplatz, Bethanien, tiltrækker adskillige musikstuderende, kunstnere og besøgende i løbet af dagen. Om aftenen bliver bygningen dog til et uhyggeligt sted. Stemningen er især mærkbar i mørket, når Stéphane Bauer er den sidste, der forlader huset. Udstillingerne lukker klokken 20.00. og musikskolen klokken 22.00, hvorefter Bethanien forbliver øde for natten, tom og tavs, hvilket bringer minder tilbage fra de mørke tider under pandemien, hvor kun enkeltpersoner fik lov til at arbejde. I løbet af denne tid blev bygningen beskrevet som uhyggelig af adskillige kolleger, der rapporterede om uforklarlige tilsynekomster og mystiske stemmer, hvilket bragte forbindelsen mellem kunstnerisk produktivitet og kreativ vanvid i fokus. Disse oplevelser fik endda Stéphane Bauer til at skrive et manuskript om spøgelseshistorierne om Bethanien på pension.

Bygningen, der lukkede som hospital i 1970, har en begivenhedsrig historie. Efter dens lukning blev det en vigtig del af Berlins squatter-scene og er nu et sted for kulturel udveksling takket være et Senatets stipendieprogram. Dette program gør det muligt for kunstnere fra hele verden at opholde sig i Bethanien og arbejde på deres projekter. Husets historiske arkitektur udvisker grænserne mellem fortid og nutid, hvilket yderligere påvirker den kreative proces og opmuntrer besøgende til at udforske spøgelseshistorierne på en særlig dato som den 31. oktober. Dette er ikke bare en Halloween-aften, men en dag, hvor mange gerne vil opleve stedets mystiske aura.

Betydningen af ​​det 19. århundredes engelske litteratur

Parallelt med begivenhederne i Berlin belyser 1800-tallets litteratur fundamentale aspekter af samfundet. Kindler Compact-bindene, især dem om engelsk litteratur, præsenterer de vigtigste forfattere fra denne tid og giver et dybt indblik i de strukturelle ændringer, som denne æra gik igennem. Den litterære scene spændte fra romantik til victorianisme, med værker af kvinder som Jane Austen og mænd som Charles Dickens, der afspejlede samfundsnormer og dykker ofte ned i kampen for social retfærdighed. Serien, som er redigeret af Dr. Vera Nünning og Dr. Ansgar Nünning, behandler også de udfordringer og konflikter, som kvinder stod over for i det victorianske England og betragter vigtige sociale ændringer påvirket af industrialisering og evolutionsteori.

Sociale forandringer og kulturel refleksion

De politiske og sociale omvæltninger i det 19. århundrede, som beskrevet i Friedrich Hebbels digt "Vor tid", formede denne tids kunst og litterære produktion. Den industrielle revolution førte til massive strukturelle forandringer, som også afspejlede sig i litterære og kunstneriske udtryksformer. De litterære tendenser og udviklingen af ​​tidsskriftslitteratur kom til udtryk i et spændingsfelt mellem traditionelle og nye principper, hvilket førte til en række æstetiske søgebevægelser.

Forfattere som Georg Büchner og Karl Philipp Moritz kritiserede de eksisterende reguleringssystemer og efterlyste en ny form for litteratur. I den sammenhæng bliver betydningen af ​​performativ kunst og offentlige arrangementer, som for eksempel mandskor, hvor borgere samledes for at udveksle meninger og netværke med hinanden, tydelig.

Den 31. oktober er derfor ikke kun anledning til fest, men også til refleksion over fortidens spøgelser, både i Betania og i det samfund, der er formet af det 19. århundredes litterære og kunstneriske bevægelser.